Udgivet af Tine Zinck Damgaard, søn d. 10. maj 2020, kl. 14:32

Jeg er sikker på, at vi er mange, der glæder os til, at alting bliver normalt igen – eller i hvert fald lidt mere normalt. Der er meget, vi savner. Jeg savner i høj grad mine konfirmander, så for mig har denne weekend været noget helt særligt; jeg har været rundt med hilsner til alle de søde og skønne konfirmander, der skulle have været konfirmeret i Ferslev, Dall eller Volsted Kirke i disse dage. Det var en ret fantastisk oplevelse at se dem igen ”ude i virkeligheden” (heldigvis var de allerfleste hjemme), og selvom de fleste som jeg syntes, at det var lidt underligt at tænke på, at det kunne have været konfirmationsdag, så vil vi glæde os til, at vi igen kan mødes og ikke mindst til at konfirmationerne kan foregå og fejres på den anden side af sommerferien.

Måske kan vi overføre det til andre områder også… at forsøge, når savnet over et eller andet i denne mærkelige tid bliver for stort, at vende det til noget, vi kan glæde os til og se frem til?

Kategorier Nyt fra præsten