Udgivet af Tine Zinck Damgaard, søn d. 19. apr 2020, kl. 10:34

God søndag alle sammen.

Det er 1. søndag efter påske. Og i dag hører vi om Peter (hele evangelieteksten kan findes her)

Peter har vi mødt flere gange før. En af gangene var da han og hans bror var ude at fiske og Jesus bad dem om at følge ham, hvilket de uden tøven gjorde. Mere tøvende var han, da han senere var ude i en båd sammen med de andre disciple. De så Jesus komme gående imod dem ude på søen, og han bad Peter om at komme ud til ham. Det gjorde han, men han sank i vandet, da han begyndte at tvivle. Skærtorsdag møder vi den samme Peter, hvor han trods forudgående løfter om det modsatte, nægter ethvert kendskab til Jesus. Tre gange bliver han spurgt. Tre gange nægter han at kende til ham.

I dag er det så Jesus, der tre gange spørger Peter, om han elsker ham. Peter bekræfter hver gang. Og det er som om, at Peters tre fornægtelser fra Skærtorsdag i dag genoprettes. Det er ret fantastisk, for det viser, at alt til trods, så regner Jesus stadig med Peter – og med dig og mig.

Nogle dage tvivler vi som Peter derude på søen. Nogle dage er vi klar til at smide alt – ligesom Peter i fiskerbåden. Nogle gange er vi bange og vender Gud og mennesker ryggen, som Peter gjorde det Skærtorsdag. Og altid bliver vi regnet med og betroet opgaver og ansvar, som Peter bliver det i dag.

Kan vi så leve op til det? Igen kan vi kigge på Peter for at finde et svar på det. Umiddelbart, hvis en af vores nære venner havde fornægtet os tre gange, så kunne vi vel fristes til at tænke: Hvornår sker det så en fjerde gang? Eller: Hvordan kan jeg nu regne med eller stole på ham? Og det er jo helt naturligt. Jesus gør sig sådan set heller ikke nogen illusioner i forhold til Peter. Jesus ved godt, at han vil blive svag igen, men alligevel siger han til ham: ”Følg mig!” Ligesom han gjorde første gang i fiskerbåden. Følg mig, siger Jesus i dag til os alle sammen. Og giver os samtidig opgaven: ”Vogt mine får”. Med andre ord; Pas på hinanden, hjælp hinanden. Det er opgaven til os alle givet i tillid på trods. Til alle os, der har de bedste intentioner og virkelig prøver, og alligevel på et eller andet tidspunkt igen for brug for, at der er én, der tager os i hånden, og rejser os op, én der stadig regner med os. Alle os, som igen og igen må håbe, tro og bede til, at det igen bliver påske, at lyset vinder over mørket, at en hånd rækkes frem. At størst af alt er kærligheden.

Kategorier Nyt fra præsten